Salmonsens Store Illustrerede Konversationsleksikon

Bøger med hemmeligt rum

  • Bindryg
    Bindryg
solgt
1
  • Klap
    Klap
  • Gemmested
    Gemmested

Et bind fra en meget smuk, læderindbundet serie af Salmonsens Store Illustrerede Konversationsleksikon som udkom i perioden 1893 til 1911.

Det hemmelige rum i denne bog er særligt lækkert udført.

Omdannelsen er sket ved at et firkantet hul er skåret i bogblokken og siderne limet sammen indeni. Det vil sige at bladene stadig føles som en rigtig bog udvendig og man kan stadig se marmoreringen på bogblokkens kanter. Det udskårne hul er forsynet med en kasse, som indvendig er foret med lærred. Låg og kant er overtrukket med marmoreret papir med påfuglemønster.

Salmonsens Store Illustrerede Konversationsleksikon er 1. udgave af det kendte leksikon  i 19 bind. 2. udgave blev udgivet i 1915 til 1930 med titlen Salmonsens Konversationsleksikon, der med 127.000 artikler er Danmarks største encyklopædi gennem tiderne. 3. udgave blev udgivet i 1937 til 1940 og den fjerde og sidste blev sendt på gaden i ét bind i 1949.